Jan Hellesøe

Jan Hellesøe

Lørdag 29. august 2015 kl: 16:22

Du kan opleve Danmarks førende mentalist på helt nært hold i Musikhuzet i Rønne d. 22. okt. kl. 20.00.

Manipulationseksperten Jan Hellesøe har høstet stor succes med den underholdende serie på DR3 der har vundet flere priser. I programmet der blev til på bagrund af Jan Hellesøes live optræden udsætter han både seerne og kendte danskere for nogle besynderlige psykologiske eksperimenter, der får de fleste til at tabe både næse og mund. I serien rejser vi ind i en verden af psykologiske manipulationer, trancer, hypnotiske tricks og optiske illusioner, der spiller vores hjerne og synssans et puds.

Showet ” Fuckr med dn hjrne” blev nomineret i hele fire kategorier til TV Prisen 2014 og vandt i kategorierne ”Årets nyskabelse” og ”Bedste foto”. Desuden vandt showet prisen som ”Årets originale tv-program” til Zulu Awards i 2014, og er i år nomineret i kategorien ”UNGE” til DR’s Store Øjeblikke. Jan Hellesøe optrådte desuden i fine rammer til Hans Kongelige Højhed Prinsgemalens 80-års fødselsdag sidste år, hvor han brillerede for et fyldt DR Koncerthuset.

Nu er turen kommet til at Jan Hellesøe endnu en gang anvender sine fantastiske evner og eksperimenter på live-scenen. Turnéen kommer i kølvandet af tredje sæson i den populære programserie ”Fuckr med dn hjrne”. Gå ikke glip af muligheden for at opleve Danmarks førende mentalist live!