Kan du høre mig nu?

Ny single fra Michael Trier

Kan du høre mig nu?

Onsdag 6. januar 2016 kl: 11:00

Michael Trier er klar med efterfølgeren til radiohittet ”På den anden side”.

Michael Trier er klar med en ny ørehænger. Singlen ”Ka' du høre mig nu?” rummer elementer af 80'er retro sound, men er pakket ind i et 2016-lydunivers. Spørger man Michael selv, er det en skudsikker kombination, hvis man både gerne vil bevæge folk – og have dem ud på dansegulvet!

- Helt klart! Men det er også en single, der rummer ensomhed og melankoli, men samtidig også indgyder folk håb. Det er med andre ord lidt af det hele, fortæller Michael Trier om sin nye single.

Orkanens øje
Sangen handler om noget, de fleste af os kender, nemlig den følelse man sidder tilbage med efter et brud. Det kaos, den angst og ikke mindst ensomheden. Og bag det hele er der også et lille håb. Det er netop håbet, Trier åbner døren for.

- Man lander jo altid på jorden igen på den ene eller anden måde. Det er måske ikke lige det, man tænker på, når man er midt i orkanens øje, men det er vigtigt at huske på.