Frank Erichsen - Bonderøven i Musikhuzet

Frank Erichsen i Musikhuzet

Frank Erichsen - Bonderøven i Musikhuzet

Tirsdag 14. februar 2017 kl: 13:58

Torsdag, den 26. okt. 2017 kl. 20.00 - 2-timers foredrag
Oplev den charmerende bonderøv Frank Erichsen fortælle om livet på gården med alt hvad dertil hører, og kom bag de populære udsendelser kendt fra tv.

Med sit levende og troværdige foredrag underholder Frank Erichsen med historier fra de mange sæsoner som hovedperson i det succesfulde DR-program “Bonderøven” og giver tips til et liv med selvforsynende landbrug.

Den gamle gård på Djurs, Kastaniegården, danner ramme om den populære tv-serie, hvor man følger Bonderøvens daglige liv året rundt. Dyrene skal passes og slagtes, der skal bygges og repareres, og det hele skal helst ske ved håndkraft, så der er bestemt nok at se til. Ikke mindst fordi Frank samtidig også har både kæreste og børn. Franks drøm er at drive selvforsynende landbrug og dermed opnå et mere enkelt liv, og med en opvækst i Agerskov i Sønderjylland, og et jordlod, som han som 10-årig selv kunne dyrke, har interessen for selvforsyning og landbrug faktisk altid været en del af ham.

Glæder os til at byde dig velkommen til en hyggelig og inspirerende aften, hvor Bonderøven giver bud på, hvordan vi nærmer os det enkle og gode liv gennem selvforsyning, og ikke mindst hvordan vi kombinerer det daglige arbejde med familielivet.

Med Frank Erichsen får du en inspirerende og helt særlig oplevelse med et autentisk og fantastisk sympatisk menneske, der sætter hverdagen i perspektiv.

Det kan kun blive en god aften :-)

Køb billetter her