Anne Dorte Michelsen

Kirkekoncerter

Anne Dorte Michelsen giver kirkekoncerter med fortolkninger af egne og andres sange, ligesom hun har sat sit helt personlige præg på dansk musikliv i flere årtier.

Nu har Anne Dorte Michelsen samlet en række sange fra hele sin karriere, som hun fremfører ved en række intime koncerter i landets kirker.

Koncerterne spænder over Tøsedrengenes store pophits, solokarrierens eftertænksomme kompositioner og hendes nænsomt nærværende nyfortolkninger af nogle af det danske sprogs inderligste sange og
salmer.

»Sangene og salmerne passer til den stemning af alvor og fællesskab, der er i en kirke. Det er meget stærke tekster, som rummer en beskrivelse af den tvivl, tro, længsel, kærlighed og indre strid, som er ligeså eviggyldigt relevant i dag, som det var i den tid, de blev skrevet i. Vi har så travlt med os selv, og der er så mange steder i vores samfund, hvor man ikke føler sig inkluderet, men i kirken kan alle nynne med og blive inddraget i det fællesskab, vi alle har rod i,« siger Anne Dorthe Michelsen.

Anmelderne beskriver hendes seneste sange som ”smukke eksistentielle
kuldegysninger” og kalder hende ”hverdagens blide besynger”. Sangene rammer så rent ned i samtiden, at de hæver køen i Elgiganten eller tvivlen om, om man har slukket strygejernet, til almenmenneskelige eksistentielle livsvilkår.

»Mine nyeste sange fortæller om livet fra et voksent perspektiv, så det hele ikke bare handler om at være 21 år og forelsket. Livet bliver
på mange måder mere kompliceret og dybere. Den centrale bue ved de her koncerter er, at der bliver trukket tråde tilbage til vores fælles kulturarv, mine tidlige sange og frem til det liv mine seneste sange beskriver,« siger Anne Dorte Michelsen. Hun oplever, at hendes tidligste hits med Tøsedrengene får en ny nerve og betydning, når hun synger dem som en voksen kvinde.

»En sang som ’Ud under åben himmel’ handler om at turde livet. Det er blevet mere betydningsfuldt for mig. Man kan have en tendens til
at blive mere forsigtig og bekymret, når man bliver ældre og have endnu mere brug for budskabet om at træde ud på det dybe vand og møde livet, hvor det er,« siger Anne Dorte Michelsen.

70203648

NKMusic.dk
Email: mail@nkmusic.dk

Book Anne Dorte Michelsen Arrangementsdato Tidspunkt Lokalitet Lukket Offentligt

Arrangør Navn Adresse Postnr/by Email Telefon Eventuelle spørgsmål Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- dette er for at undgå spam.

Nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder på email

Afmeld nyhedsbrevet her!