Peter og Anders Lund Madsen

Peter og Anders Lund Madsen

Foredragsholdere

Når man køber Peter og Anders Lund Madsen sammen, får man sådan set både i pose og sæk - forstået på den måde, at vi for nemheds skyld i det følgende kalder Peter for "pose" og Anders for "sæk".


Om foredrag af Peter og Anders Lund Madsen sammen

Det centrale i denne forbindelse er naturligvis, hvad man får, når man får både i pose og sæk?

Peter (posen) er læge, hjerneforsker og pokkers klog på det, der foregår under kranieskallen. Og det er såmænd bare selve grundlaget for hele vor opfattelse af verden og dermed udgangspunktet for hele molevitten. Alting begynder i menneskehjernen.

Men det er jo ikke nok. Der er mange hjerneforskere, læger og pokkers kloge mennesker i denne verden. Peter udskiller sig fra de fleste ved at være i stand til at fortælle om denne hjerne, således at man ikke alene forstår det - man bliver tillige underholdt samtidig.

Men det er jo heller ikke nok. Og her kommer Anders ind i billedet:

Anders (sækken) er journalist, zirkusdirektør og temmelig ferm til at holde skruen i vandet. For lad os være ærlige. Det er meget muligt, at Peter er i stand til at redde liv under foredraget. Det er sket mere end en gang, og selv om det ligger os fjernt at blære os, så er det unægtelig en fordel, at den ene halvdel af et foredragsteam kan give hjertemassage, mens den anden halvdel underholder videre oppe på scenen.

Men det reelt enestående ved Peter & Anders er, at Peter ved tingene, mens Anders ved dét, der ligger imellem tingene. Hver gang Peter har stukket spaden i en ny klump tørv, så står Anders klar til at plante nye græsfrø nedenunder, og de to er sammen så godt som umulige at vælte, fordi de kan det meste om alt og ved en del om resten - på en uforligneligt underholdende måde.

Resultatet er en hæsblæsende tur gennem menneskehjernens udviklingshistorie - set med humoristiske briller, men uden at slække på de faglige krav. Alt, de siger, er tjekket i alle ender, og de lyver altså ikke!

For historien er fantastisk i sig selv. Hvem er vi mennesker? Hvor kommer vi fra? hvorfor er vi som vi er? Hvorledes adskiller vi os fra de dumme dumme dyr? Og hvordan skal det hele dog ende?

Store spørgsmål. Mange svar. Endnu flere grin. Og ikke mindst lejlighed til at stille spørgsmål bagefter. Plus en quiz med præmier!!

Det kan simpelt hen ikke gå galt. Og det gør det sørme heller ikke.

Anders og Peter Lund Madsen kan også bookes hver for sig ...



70203648

NKMusic.dk
Email: mail@nkmusic.dk

Book Peter og Anders Lund Madsen Arrangementsdato Tidspunkt Lokalitet Lukket Offentligt

Arrangør Navn Adresse Postnr/by Email Telefon Eventuelle spørgsmål Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- dette er for at undgå spam.

Relaterede artister

Nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder på email

Afmeld nyhedsbrevet her!