Dissing, Dissing, Las & Dissing

Dissing, Dissing, Las & Dissing

Suverene fortolkninger af danske viser

Povl Dissings skønne fortolkninger af danske viser er kendt af de fleste. Bandet har Dissing-faktor gange 3 suppleret af den sublime guitarist Las Nissen. Book dem her!

Povl Dissing har i mere end 50 år turneret som professionel troubadour og nyder i dag anseelse som en af Danmarks mest respekterede vise-sangere. I løbet af disse år har han arbejdet sammen med flere af landets fornemmeste orkestre, musikere og sangere. Foruden teater- og filmroller har han deltaget i en mængde TV- og radioarbejde og har udgivet ca. 25 LP/CD-produktioner.

Det er vel nok som den helt specielle og særprægede vise-fortolker, man kender ham bedst - hvem har ikke fået gåsehud, når der kun var "25 minutter endnu", mærket blodtrykket stige over "Den grimmeste mand i byen" eller nynnet lidt med, når "Kaffen var klar". I 1973 indledtes samarbejdet med Benny Andersen - det fejrede de i 1998 med deres ottende CD-udgivelse "Skynd dig langsomt" - og det siges, at man kan vente sig mere fra den kant.

Familietrioen "DISSING - DISSING & DISSING" dukkede første gang op på jazzfestivalen i Molde (Norge) i 1993. Rasmus Dissing med den fantastiske stemme og de fede akkorder. Jonas Dissing med den følsomme, smagfulde, soulfyldte mundharpe. Siden er det blevet til et væld af koncerter rundt om i landet i foreninger, klubber, på skoler, biblioteker, spillesteder, festivaler såvel små som større forsamlinger.

I 1999 sluttede guitaristen Las Nissen sig til familien - denne sublime guitarist har haft sin musikalske opvækst i den nyere grænsesøgende rockgenre samt været "side man" for mange af tidens kendte solister.

DISSING, DISSING, LAS & DISSING har udgivet tre CD'er. De modtog en "Grammy" for den første og en "Danish Music Award" for den anden ("Græsset må betrædes").

70203648

NKMusic.dk
Email: mail@nkmusic.dk

Book Dissing, Dissing, Las & Dissing Arrangementsdato Tidspunkt Lokalitet Lukket Offentligt

Arrangør Navn Adresse Postnr/by Email Telefon Eventuelle spørgsmål Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- dette er for at undgå spam.

Nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder på email

Afmeld nyhedsbrevet her!