Ann og Aberne

Ann og Aberne

Børneunderholdning på højt plan

"Når børnene gi'r den gas til vores koncerter, smitter det selvfølgelig af på os alle. Og jeg synes, det er for skægt at hoppe højt", siger Ann, der er bandets sangerinde.

Når Ann og Aberne er på scenen, sprudler musikken af calypso, gammel rock'n'roll, pop og svedig guitar-rock. Det er glade og iørefaldende melodier, der er nemme at synge med på. Sangene handler om at tage på eventyr og at have drømme, de bedste venner, cirkus og at være på cykeltur. Mens Aberne spiller, får Ann publikum til at hoppe, synge og danse sammen, klappe og skråle. Alt kan ske. Det er en rigtig abefest!

Når Ann og Aberne ikke skriver nye sange eller er i studiet for at indspille, er de ude i landet for at holde glade abefester for børn og andre mennesker.

De har siden orkestrets start spillet mere end 300 koncerter.
Ann og Aberne ved, hvad der skal til for at skabe glæde, inddrage publikum og få alle til at svede, når de spiller legende og levende musik for alle.

Ann er forsanger og aktiv frontfigur og bag hende er de 3 aber:
- Lars på trommer og percussion - og han slår hårdt!
- Søren på bas og guitar - og han er en anelse streng!
- Aksel på keyboard - som spiller på mange tangenter!

"Jeg banker på, og spørger om du vil lege med mig?"
Det er Ann og Aberne, der inviterer på deres 5. CD med titlen "Kom ud og leg!"
8 nye numre om at sjippe, lege svingfigur, spille bold og klæde sig ud sammen med vennerne. Musikken er rock og rul, reggae, samba, folk og pop.

Igen har Ann og Aberne formået at lave en stribe iørefaldende sange, der rammer børnene, da det er deres virkelighed og hverdag, de beskriver. Sange, som ikke bare skal lyttes til, men som også indbyder til leg og gætterier, kreativitet og fantasi.

Spiller i børnehaver, skoler, til byfester, firmafester, festivaller.
Ann har masser af aber med på scenen. De fleste er søde tøjdyr.

Book Ann og Aberne på tlf. 7020 3648


70203648

NKMusic.dk
Email: mail@nkmusic.dk

Book Ann og Aberne Arrangementsdato Tidspunkt Lokalitet Lukket Offentligt

Arrangør Navn Adresse Postnr/by Email Telefon Eventuelle spørgsmål Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- dette er for at undgå spam.

Nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder på email

Afmeld nyhedsbrevet her!