LIV - - om at få liv i livet
Om glæde, om navlestreng, om Stein, om taknemmelighed, om midt-livskrise, om sex, om genfødsel, om indre om rumleriller, om nøjes-folket og flashe-folket, om dødspraktik, om Gud… og om at følge en gammel dame over gaden.
”LIV” er en slags foredrag.
Konstant i front baner Finn Nørbygård sig vej frem over de danske scener, i et evigt Tour de France udbrud.
Der vil forekomme citater af bl.a. Jung, Jesus og Jacob Haugaard.
Om Finn Nørbygaard
Rent arbejdsmæssigt blev 2014 et vendepunkt for Finn. Den åre, som i næsten 30 år havde forsynet Finn Nørbygaard med ideer til shows, film og TV, tørrede simpelthen ud.
Der kom ikke en eneste dråbe fra mit indre Thyra felt...
Heldigvis – i 2015 – oplevede Finn Nørbygaard en ny ”boring” - en terapeutisk en af slagsen bl.a. med eget program på Radio24syv ”Finnsk Terapi”. Dette program, er sammen med en 6-årig terapeutuddannelse og egen praksis siden 2004, baggrundsstoffet for ”LIV”.
Spørgsmålet, Finn stillede sig selv, lød: “ku’ man lave et videnbaseret foredrag med psykologisk og terapeutiske temaer, formidlet på en personlig og underholdende måde(?)”
Foredraget henvender sig til folk, som er interesseret i, hvordan vi mennesker er skruet sammen indeni, men med et foredrag på 2 timer kan det naturligvis kun blive et smugkig.
Finn har til lejligheden opfundet et nyt ord ”faktainment”, da foredraget er et forsøg på at forene faktastof med entertainment.