3 x Koppel

3 x Koppel

Familien Koppel i ord og toner gennem 100 år.

Foredrag med Anders, Benjamin og Marie Carmen Koppel. En musikalsk fortælling om familie, musik, samarbejde og fællesskab.

Den 1. oktober 1908 blev Herman D. Koppel født i Danmark som ældste søn af polsk-jødiske indvandrere. Dette var begyndelsen på Familien Koppels "musikdynasti", og er i dag begyndelsen til en skøn aften i selskab med tre prominente musikere fra Familien Koppel.

Herman begyndte at spille klaver som 5-årig, og det udviklede sig til en lang musikalsk karriere og en utrolig omfattende en af slagsen. Herman D. Koppels virke omfattede roller som pianist, komponist, improvisator, og som inspirationskilde for mange og ikke mindst hans egen familie.

På denne aften fortæller Marie Carmen, Benjamin og Anders levende om familien, om deres liv og samarbejde. Fortællingen bliver understøttet med musikalske indslag og sange.

Anders Koppel (f. 17.7.1947), dansk komponist og musiker, søn af Herman D. Koppel. Han dannede i 1967 sammen med broderen Thomas rockgruppen Savage Rose, hvori han spillede orgel og skrev tekster. Han forlod gruppen i 1974 og dannede i 1976 sammen med Peter Bastian og Flemming Quist Møller den balkan-inspirerede fusionsgruppe Bazaar.
Efter en tid som meget aktiv studiemusiker og producer (1974-80) har Anders Koppel koncentreret sig om Bazaar og sit kompositoriske arbejde med musik til en række film, skuespil, tv-spil, balletter, musicals, reklamer og hørespil samt desuden en række værker for forskellige klassiske besætninger. Han er en usædvanlig alsidig musiker og komponist, der bevæger sig frit mellem jazz-, folk-, rockmusik og klassisk musik.

Benjamin Koppel (f. 21. februar 1974) er en dansk musiker (saxofon). I 1992 modtog som den første jazzmusiker den store Jacob Gade-pris. Han studerede i New York hos den cubanske saxofonist Paquito D'Rivera og i 1995 var han medstifter af crossover-ensemblet Mad Cows Sing, der med 4 klassiske og 3 rytmiske musikere har markeret sig stærkt i Danmark såvel som på den internationale musikscene. I 1997 uropførte han Anders Koppels Saxofonkoncert nr. 1 og 2004 Saxofonkoncert nr. 2.
Hans virtuositet og musikalske overskud befinder sig lige godt i både jazz, soul, pop og klassiske sammenhænge og han har da også - i særdeleshed i forhold til sin unge alder - markeret sig utrolig stærkt inden for disse genrer både i Danmark og internationalt. Hans saxofonspil kan høres på en lang række danske cd'er med bl.a. Danseorkestret, Moonjam,, Marie Carmen Koppel, Alberte Winding, m.fl. Desuden har han udgivet flere end 25 cd'er som jazz-solist sammen med nogle af de allerstørste internationale jazz-navne, herunder Kenny Werner, Daniel Humair, Phil Woods, Alex Riel, Larry Goldings, Randy Brecker, Ignacio Berroa, Bill Stewart, Paul Bley, Miroslav Vitous, Chano Dominguez, m.fl.

Marie Carmen Koppel (f. 30 september 1971), soul- og gospelsangerinde.
Hun har gennem en årrække har opbygget et stort og trofast koncertpublikum. Med sin store stemme fylder hun kirker, spillesteder og kulturhuse landet over med intensitet, nærver og musikalitet på internationalt niveau. Har til dato udgivet fem anmelderoste album i eget navn. Boede fra 1994-96 i New York, hvor hun sang som den første hvide og ikke-amerikaner nogensinde i Fountain Church of Christ.
Hun har desuden været gæstesolist hos bl.a. Klüvers Bigband, DR Radio Underholdningsorkestret, DR Pigekor, m.fl. Hun fik i 2009 tildelt et wildcard til Dansk Melodi Grand Prix, hvor hun deltog med "Crying Out Your Name", som var skrevet af hende selv i samarbejde med Dan Hemmer. Hendes seneste album "Through the Rain" indeholder udelukkende Maries egne kompositioner.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Familien Koppel, er du velkommen til at ringe eller sende en mail eller se vores bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement, og vi vil vende tilbage med priser på Familien Koppel i Ord og Billeder.

70203648

NKMusic.dk
Email: mail@nkmusic.dk

Book 3 x Koppel Arrangementsdato Tidspunkt Lokalitet Lukket Offentligt

Arrangør Navn Adresse Postnr/by Email Telefon Eventuelle spørgsmål Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- dette er for at undgå spam.

Nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder på email

Afmeld nyhedsbrevet her!