Sebastian Dorset

Sebastian Dorset

Stand-up komiker

Skarp stand up tilsat lidt hyggeSebastian Dorset er dansk stand-ups bebrillede, kloge, rare og gennemsyrede morsomme mand. Hans facon og stil kan virke afvæbnende, ja, nærmest hyggelig, men han er i allerhøjeste grad også i stand til at gå i flæsket på aktuelle emner på en ubarmhjertig morsom facon.

Sku' DET være morsomt
Man kan finde mennesker af enhver størrelse, farve og trosretning, men det er umuligt at opstøve en person, der ikke selv mener at have sans for humor. Ikke alene synes vi selv, vi er sjove, men vi finder os også i stand til at vurdere hvad der er sjovt, og hvad der absolut ikke er det. Baseret på sine erfaringer fra fjorten år som stand-up komiker og sine snart 40 år som menneske kommer Sebastian Dorset med eksempler på hvordan humor kan hjælpe i hverdagen, og eksempler på hvornår den helst skulle have været undgået. Hvad er sjovt, hvordan bruger vi sjovheden, og hvordan glatter vi ud, når vi har været FOR sjove er nogle af de spørgsmål man efter dette foredrag ville have lidt lettere ved at besvare.

Med dette foredrag får I svaret på hvordan det kan være, der kommer flere og flere kanaler, men færre og færre programmer, I gider se.

Lidt mere om Dorset
I gennem syv år var Sebastian fast ankermand på Kulcaféen, og her fik han god brug for sine suveræne egenskaber som vært og konferencier. Han er skarp, når det handler om improvisation og dialog med publikum.

Sebastian er fast skribent på bagsiden af Urban og har skrevet for bl.a. Ekstra Bladet, Politiken og Euroman. Desuden har flere redaktioner, bl.a. "Parlamentet" på TV3 og "Tjenesten" på P3, brugt Sebastians enestående evner som komiker og velsmurt idégenerator, og tv-værter som Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen og Jan Gintberg har nydt godt af hans talent som tekst-forfatter.

Sebastian var en femtedel af succesturnéen "Fem på Flugt", som optrådte på de danske spillesteder i foråret 2003, og i 2005 brillerede han i Stand-up.dk. I 2006 medvirkede han i tv-programmet "9 ud af 10", og han var sammen med Anders Fjelsted vært på det årligt tilbagevendende UNICEF-show "Talegaver til børn".
Booking

70203648

NKMusic.dk
Email: mail@nkmusic.dk

Book Sebastian Dorset Arrangementsdato Tidspunkt Lokalitet Lukket Offentligt

Arrangør Navn Adresse Postnr/by Email Telefon Eventuelle spørgsmål Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- dette er for at undgå spam.

Nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder på email

Afmeld nyhedsbrevet her!