Basix

Basix

Vokalpop i verdensklasse

Med hele 7 internationale CARA-awards i bagagen, bl.a. for “Bedste Europæiske Album” og “Bedste Julealbum”, placerer Basix sig som én af de absolutte sværvægtere inden for vokalmusikken.

Basix intimkoncert - kom tæt på!

Inspireret af pop-, rock-, jazz-, R'n'B- og soul-traditionen, synger de 6 fyre i Basix sig direkte ind i hjertet på publikum med et repertoire, hvor egne kompositioner går hånd i hånd med innovative arrangementer af nogle af tidens mest gedigne numre.

Basix finder barstolene frem og inviterer til en nærværende, rørende aften, hvor publikum får lov til at komme helt tæt på de 6 sangere. Omdrejningspunktet er stadig fremragende a cappella, men ved disse koncerter er der skruet ned for tempoet og op for kontakten.

Basix’ professionelle karriere tog for alvor fart i 2001, da de med en flot samlet 2. plads og fagjuryens topkarakter imponerede alle med deres iørefaldende og nyskabende bud på en vindersang, »I Australien« i Det Danske Melodi Grand Prix.

Siden er det blevet til en lang række mindeværdige koncerter, hvor Basix har optrådt alene og sammen med navne som Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Jette Torp, Jimmy Jørgensen m.fl. Også i radio og på TV har Basix flere gange gjort sig bemærket. Bl.a i DR's "Det store juleshow", hvor de optrådte med Mick Hucknall (Simply Red), Westlife, Ana Johnsson, Lars H.U.G., Søs Fenger, Sissel Kyrkjebø, Bent Fabricius Bjerre og Radiounderholdningsorkestret.

Også det internationale publikum har fået øjnene op for Basix' kvaliteter. De har vundet den prestigefyldte amerikanske CARA-award for sangen Come Together, og i Europa er det blevet til flere succesfulde koncertturnéer i Tyskland, Østrig og Schweiz.

I 2001 udgav Basix deres debutalbum "The grass" og for første gang i danmarkshistorien solgte et a cappella-album guld. I adskillige uger lå albummet blandt top 10 på Danmarks officielle hitliste. Siden er det blevet til endnu en succesfuld udgivelse, "Embodiment" (2003), og i november 2005 udkom Basix' første juleplade, "Christmastime".

Basix er ikke til at komme uden om, hvis man vil høre en vokalgruppe i absolut topklasse.

70203648

NKMusic.dk
Email: mail@nkmusic.dk

Book Basix Arrangementsdato Tidspunkt Lokalitet Lukket Offentligt

Arrangør Navn Adresse Postnr/by Email Telefon Eventuelle spørgsmål Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- dette er for at undgå spam.

Nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder på email

Afmeld nyhedsbrevet her!