Stand-up komiker
Lasse Rimmer medvirkede for første gang i velgørenhedsshowet ”Talegaver til Børn” i 1994 og var senere vært på showet i jubilæumsårene 2002 sammen med Lars Hjortshøj, i 2007 med Carsten Bang og i 2012 sammen med Omar Marzouk.
Lasse Rimmer er stand-uppens altid knivskarpe hjerne. Med en IQ udover det sædvanlige indeholder han i en sjælden grad paratviden om alt mellem himmel og jord. Anmeldere har beskrevet ham som "helt ustyrligt morsom" med "unik timing" og materiale i en "mesterlig klasse". Lasse Rimmer er desuden improvisationens mester, der effektivt tager temperaturen på publikum og bruger den som springbræt for jokes og det fortsatte show. En anmelder skrev: ”Den pæne vært fra Jeopardy er så møghamrende fræk i sin noble jakke og så præcis i sit samspil med publikum, at man får lyst til at oprette et stand-up akademi – bare for at ansætte ham som rektor - Rimmer er gud”