Alle tiders partyband
Maud & Mænd består af fire superrutinerede og erfarne musikere, der i mange år har stået på scenen med Fede Finn & Funny Boyz. Nu er tiden kommet til at skabe deres helt eget festlige og musikalske univers.
Når Maud og mænd går på scenen, er det med iørefaldende og dansevenlige toner. Bandet lægger op til at være folkelig med gode danske popsange, som alle kan synge med på og danse til.
Maud & Mænd kommer med ny musik med masser af energi og spilleglæde. Stilen er en god blanding af sej, gedigen country/rock/pop og ”shownumre” plus de traditionelle festnumre, som alle kender… Musikalsk folkelighed når det er bedst – og det hele på dansk. Maud & Mænd; et band der er kommet
for at blive!
Maud & Mænd er nutidens partyband for det voksne publikum, og er et oplagt navn til foreningsfester, halballer, byfester.
Første cd udspil har release medio marts 2016.