Stand-up komiker
Ruben elsker at fortælle den gode historie. Den tager tit udgangspunkt i hans eget liv, godt peppet op af hans krøllede fantasi og så bliver det for alvor sjovt.
Ruben Søltoft har en fantastisk evne til at præsentere sine dagligdagsscenarier i maleriske beskrivelser, der, godt hjulpet af hans meget levende ansigt, skaber de mest komiske billeder i publikums hoveder og udløser de helt store grin.
Ruben Søltoft har trods sin unge alder allerede et imponerende cv som komiker. Lad os ikke gå i detaljer med de helt unge dage og jobbet som, kommentator på en rodeotyr i Aalborg, men i stedet fremhæve ”Danish Open” 2008, som han vandt. Derefter gjorde han sig langsomt men sjovt bemærket på de lokale scener, indtil han for alvor satte sit navn på plakaten i 2010.