Sweethearts

Sweethearts

Danmarks dygtigste festmagere tilbage med fornyet kraft

Et af landets mest populære festorkestre, Sweethearts, indtager fortsat publikums hjerter og fylder dansegulvene ved enhver byfest, fejring eller firmafest. Altid med et glimt i øjet, altid med et energifyldt sceneshow.

Senest har det stærkt svingende orkester fået den legendariske trommeslager Jan Lysdahl med på holdet. Jan Lysdahl har spillet med store navne som Kim Larsen, Sanne Salomonsen, One Two og har medvirket på mere end 2.000 indspilninger.

I centrum på scenen er dog stadig den uforlignelige sanger og skuespiller, Pernille Højmark, der som den fødte entertainer, flår publikum ud af hverdagens trummerum og ind i et univers, hvor fest, farver og livsglæde bobler hæmningsløst.

Sweethearts beskriver sig selv som et rockorkester, der spiller pop. Med deres blanding af hits fra dansktoppens gyldne æra, schlagere og popsange, leverer det landskendte band et magnetiserende sceneshow, hvor Pernille Højmark får gæsterne til at synge, danse og skråle med på hits som "Smilende Sussi", "Flower Power" og "Sikke’n Fest". I publikumskontakt når ingen Pernille til hofteholderne.

Tag ikke fejl af det muntre og letbenede repertoire - Sweethearts er et dybt professionelt og velspillende band, der har mere end 1800 succesfulde koncerter og optrædener bag sig. Det gør bandet til et af landets flittigste livebands. Den succesfulde formel består i at støve dansktoppen af, fortolke den med kærlighed til genren og revitalisere den på scenen med fuld musikalsk kraft.

Har du et publikum leverer Sweethearts festen!

Som bandet selv siger med underspillet ironi: Det Går Tit Godt.

Yderligere baggrund og fakta:

Sweethearts blev dannet i 1988
- Bandet har spillet koncerter i +30 år lige fra Skagen til Lolland fra Cuba til Grønland og fra Tunø til Anholt.
- Udover forsanger Pernille Højmark, består Sweethearts af bassist Kim Kidholm, guitarist Lars Fabiansen, keyboardspiller Peter Michael og trommeslager Jan Lysdahl.
- Bandet har et bagkatalog med over 500.000 solgte eksemplarer fordelt på 7 album.
- Sweethearts fortolker både kendte klassikere og spiller egne hits som "Fik Lis Nok I Nat” og "Russisk Vodka"

70203648

NKMusic.dk
Email: mail@nkmusic.dk

Book Sweethearts Arrangementsdato Tidspunkt Lokalitet Lukket Offentligt

Arrangør Navn Adresse Postnr/by Email Telefon Eventuelle spørgsmål Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- dette er for at undgå spam.

Nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder på email

Afmeld nyhedsbrevet her!