Topprofessionel multikunstner.
Thomas Eje - Hvem kan beskrive denne entertainer i få ord.
Det lader sig ikke gøre, fordi Thomas Eje bevæger sig i så mange ting. Sang, musik, parodier, monologer, komik.
Ja, hvad kan Thomas Eje ikke? - Han er den attraktive kunstner!
THOMAS EJE & MADS GRANUM
Oplev en forrygende stund i selskab med Thomas Eje og pianisten og keyboard-troldmanden Mads Granum. Musikalsk gøgl, og ekvilibrisme i topklasse. Serveret i et hæsblæsende og legende show der, med Thomas Ejes velkendte underfundige humor, tager publikum med ud i alle hjørner af musikkens univers. Du kan opleve alt, fra de gode gamle Sinatra kendinge, klassiske mesterværker og revyperler, til parodier, swing, pjat, jazz, rap, tapdance og rock and roll. Ud over Thomas & Mads kan du risikere, at møde stjerner som f.eks. Peter Belli, Nat King Cole, Osvald Helmuth, Svend Asmussen, Gary Moore og Anders And.
THOMAS EJE & MADS GRANUMS ORKESTER
En perlerække af de bedste sange og parodier fra Thomas Ejes mangeårige karriere i dansk showbusiness. Selvfølgelig krydret med nye tiltag fra en mand der simpelthen ikke kan la’ vær’. Thomas Ejes musikalitet, og humor kender vist de fleste, og du kan trygt lade dig føre med, og nyde en aften i en sprudlende, og afslappet atmosfære af musik på højt niveau, garneret med intelligent og sober humor. Thomas Ejes show spænder, som altid vidt, og bakket op af Mads Granums orkester kommer Thomas Eje således ud i alle kanter, og hjørner af hans musikalske spektrum... og så, selvfølgelig en vifte af Thomas Ejes velkendte parodier på alt og alle - lige fra Peter Belli til Gary Moore og mange flere.
Thomas Eje har deltaget i utallige tv-programmer, hvoraf kan nævnes "Show for sjov", "TV i Teltet", "Lørdagskanalen", "Mikkels motiver", "Andorra", "Kasimir og Karoline", "Kometen", "Fælden", "Station 13", "Ikke lutter lagkage", "Bror smart og bror klog", "Gæt og grimasser", "Fup eller fakta", "Ordet på bordet", "Supersvarerne", "Aha", "Jeopardy", "Vind boxen", "TV-Avisen", "Smil du er på", "Meyerheim", "Eleva2ren", "Nissebanden", "Brødrene Mortensens jul", og "Skibet i Skilteskoven", samt et horribelt antal reklamefilm.